STARCADE - gigantisk spilfestival i Aalborg

17. juli 2018 kl. 02:11

Under Aalborg Festivals kan du den 17. - 19. august 2018 opleve Starcade - Danmarks største festival inden for gaming, e-sport og spiludvikling - i Aalborg Kongres- og Kultur Center.

Festivalen breder sig over 22.000 kvadratmeter i kongrescentret og inviterer alle til at se, høre om og ikke mindst prøve en masse spil og teknologier - og så er der gratis entré.

Festivalen skydes i gang med den officielle åbning den 17. august kl. 16, hvor både borgmester Thomas Kastrup Larsen og Rådmand Mads Duedahl gamer festivalen fra start. Derefter går det løs med tre dages FIFA-turneringer, Game Scope spilmesse, Game Scope Konference, DM i spiludvikling, Starcade LAN og meget mere. Traditionen tro byder Game Scope også på et besøg fra Jakob Stegelmann, som med Troldspejlet Råt for usødet anmelder spil udviklet af Game Scopes Expo-deltagere.

Programmet for Starcade kommer med resten af Aalborg Festivals onlineprogram i slutningen af juni, men kan allerede findes på Starcades website

Starcade er et samarbejde mellem

BrainsBusinessGame Scope

Sportsgaming.dk

Aalborg Kongres & Kultur Center

Konxion

DGI Nordjylland