GØR DIN AUGUST TIL NOGET HELT SPECIELT - BLIV FRIVILLIG I AALBORG FESTIVALS!

17. december 2017 kl. 01:27

Aalborg Festivals opretter igen i år et frivilligteam bestående af 8-10 unge, der kan fungere som ambassadører og hjælpere i løbet af august måned. Det kan du blive en del af!

Som frivillig ved Aalborg Festivals kommer du til at opleve Aalborgs kulturliv i en periode, hvor byen summer af liv og aktivitet. Derudover får du mulighed for at udvide dit netværk, og som tak for din hjælp, vil du få tilbudt billetter til nogle af festivalens arrangementer og få tildelt en Aalborg Festivals T-shirt. Frivilligteamets opgaver kan bestå i følgende:

  • Uddeling af programmer i centrum.
  • Ambassadørarbejde og fotografering i forbindelse med arrangementer.
  • Praktiske opgaver omkring afviklingen af arrangementer.

Vi regner med, at du har mulighed for at hjælpe i cirka 12 timer i løbet af august måned.

Kunne du tænke dig at være en del af vores frivilligteam? Send en mail til morten.lie@aalborg.dk med følgende informationer:

  • Navn og alder
  • Adresse, E-mail og mobilnummer
  • Hvorfor du gerne vil være frivillig ved Aalborg Festivals

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Aalborg Festivals udfolder sig den 16.-27. august 2017 og byder blandt andet på internationalt show i Spejlteltet, Musikfestivalen Metropol, Spilfestivalen Game Scope, Kunstfestival, Gadeteater, internationalt Ny-cirkus, Børnekulturfestival i Aalborg Zoo, og meget mere.