Guide til køb af din første fiskestang

Guide til køb af din første fiskestang

Skal du til at købe din første fiskestang? Så får du her en guide til køb af en fiskestang. Der er nemlig flere ting, som du bør vide, for at være sikker på, at du køber en god fiskestang, som du vil være glad for i mange år.  

Du kan finde mange forskellige fiskestænger hos Billigt Fiskegrej. De sælger fiskestænger til mange forskellige typer lystfiskeri, herunder spinnefisker, fluefiskeri og mange flere. 

Fiskestangens “øjne”

På fiskestangens klinge finder du en række såkaldte øjne, dvs. små ringe, som linen går igennem. Når du sammenligner fiskestænger, så er det en god idé, at se på, hvor mange øjne de har. Jo flere øjne der er, jo bedre er fiskestangen nok. Du vil nemlig opleve, at du har mere kontrol over din fangst, når der er flere ringe på fiskestangen. Det gør nemlig at linen følger mere af fiskestangen, så man får en bedre føling for fisken. Det kan dog variere en del fra fiskestang til fiskestang hvor mange ringe der er, så der er ikke rigtig et præcist antal, der er rigtigt.   

Fiskestangens dele

Fiskestænger designes i flere dele, som sættes sammen, når man skal fiske. Dette gør det meget nemmere at transportere en fiskestang. Man bør dog undgå fiskestænger, der kun er 2 delt. Ved fiskeri vil samlingspunktet blive meget nedslidt, så der er risiko for at fiskestangen knækker ved samlingspunktet. Belastningen fordeles mere jævnt på fiskestænger, der er 3 eller 4 delt. Jo flere dele fiskestangen kan inddeles i, jo nemmere bliver det også at transportere den - så kan du nemt tage din fiskestang med dig, så du kan vælge at tage en spontan fisketur, når du har lyst. 

Fiskestangens kastevægt

Udover fiskestangens øjne og aktion, bør du også sammenligne fiskestænger ud fra deres kastevægt. Kastevægten er den vægt, som din fiskestang kan kaste med. Det endegrej, som du vælger, skal altså ikke overstige kastevægten. Du bør kunne se kastevægten lige over håndtaget på fiskestangen. Denne anbefalede kastevægt er den vægt, som er bedst at følge for at få et optimalt kast. Forskellige typer fiskeri kræver ofte forskellige typer endegrej. For eksempel bruges blink til kystfiskeri. Derfor vil kastevægten på denne type fiskestænger ofte være på ca. 35 gram.